Grand Canyons vejrzoner

Jeg passerer indgangen til Grand Canyon National Park og kører ad 64eren mod The Village på South Rim. Grand Canyon er et ekstremt sted – Colorado River har gennem det meste af historien skåret sig langsomt ned gennem klippen nedenunder, og i dag ser man 3 af Jordens 4 geologiske tidsaldre blotlagte i Grand Canyons sider. Gnejsformationerne i bunden af kløften er 1,8 millioner år gamle. Jeg drejer til venstre og vejen begynder at følge South Rim mod vest. Til højre får jeg det første blik af Grand Canyon, så jeg stopper kort ved Mather Point for at kigge, og kører så det sidste stykke op til The Village og Kachina Lodge. For 8 måneder siden bookede jeg en muldyrridetur ned i Grand Canyon, ned af Bright Angel Trail, med overnatning i Phantom Ranch helt nede ved Colorado River og en steak dinner om aftenen. Jeg glæder mig virkelig!

Receptionisten hører mig bare sige "Tomorrow..:", så hiver hun en brochure frem og siger "Read this after you've unpacked – it may save your life!" Brochuren er en sikkerhedsbrochure for besøgende i Grand Canyon National Park, og fortæller hvordan man skal huske at tage vand med hvis man vil ned af Bright Angel Trail, at man skal passe på nær kanten så man ikke risikerer at falde ned, og ikke at plukke blomster eller fodre dyr i hele parken. En del af plante- og dyrelivet i Grand Canyon findes kun her i kløften og er fredet. Jeg kigger op og vil spørge hende om aftenens solnedgangstid, men hun er i gang med at tjekke en turgruppe ind.

Jeg kigger i det lille køleskab og tager en flaske vand. Jeg er træt efter køreturen men vil nå at se nærmere på Grand Canyon inden det bliver mørkt, så jeg skal ud af døren nu hvis det skal nås. Ned ad Rim Trail og hen til Trailview Overlook, hvor Bright Angel Trail kan ses sno sig ned ad kløftens sydside til den forsvinder rundt om et klippeudspring langt nede. Grand Canyon er 1220 meter dyb i næsten hele sin 445 kilometers længde, men min afstandsbedømmelse virker ikke her. Jeg tror ikke på hvad jeg ser.

Mine ben er trætte og jeg sætter mig på muren ved kanten af kløften. Det okkerrøde støv hvirvler op overalt når jeg går, og det er stadig varmt. Jeg drikker begærligt af flasken og løfter den op over hovedet og ryster den for at få det hele med. Jorden under mig er pludselig væk, og verden tumler rundt og rundt. Grand Canyon er så dyb at den har 4 vejrzoner i forskellige højdeintervaller, og regn og sne når næsten aldrig bunden af kløften, men fordamper undervejs og ses nedefra som et tåget slør under regnskyerne. Jeg er ikke længere ved bevidsthed ved 3. vejrzone efter stød mod klippevæg, udspring og takker. Da muldyrturen jeg er booket på kommer til hvor jeg ligger dagen efter, er jeg død.